Sundt Liv
4 timers workshop

Inspiration til bedre vaner i en travl dagligdag gennem involverende foredrag, quizzer og øvelser.

En halv dag med en let, spændende og humørfyldt tilgang til mad, motion, meditation og formidling af basal viden om kost og sundhed.

  • Foredrag med facts – hvad er vigtigt for sundheden? Og hvorfor?
  • Dårlige vaner – hvad betyder det på lang sigt?
  • Quiz om viden om sundhed – hvad er vigtigt, hvad har marginal betydning?
  • Øvelser for alle – stræk dig sund! Om at vedligeholde sin fleksibilitet, mens tid er.
  • Meditation – hvordan gør man det? Integration og ingenting.
  • Spørgsmål og svar

Workshoppen vil være opdelt i 3 moduler med en kort pause imellem hvert modul:

1. Foredrag, fakta, faktorer og quiz
Første del er et foredrag med mange facts, holdt i en let tone, hvor deltagerne involveres i form af spørgsmål og svar, som også inddrager den enkeltes erfaringer og hverdag. Her vil være gennemgang af faktorer af betydning for sundhed: Søvn, rygning, motion, kost og evne til at koble af (meditation). En del af denne gennemgang er interaktiv i form af quiz om viden om sundhed og spørgeskemaer til deltagerne.

2. Bevægelse med stræk
Herefter følger et modul med bevægelse, hvor vi laver nogle enkle strækøvelser, som alle kan deltage i. Undervejs motiveres for bevægelse og der tales om motion, kondition og styrketræning og fleksibilitetstræning. Deltagerne har mulighed for at overveje, hvordan hver enkelt kan få mere motion ind i sin hverdag.

3. Meditation
Tredje modul er en oplevelse af vejledt indføring i ro, afslappelse og opmærksomhed – også kaldet meditation.

Vi slutter med et spørgeskema til deltagerne:
Hvad vil du gerne gøre for din sundhed i de næste uger og måneder – hvad er dine mål?

Tid: En workshop i Sundt Liv tager 3-4 timer og er inkl. to pauser à 20 minutter
Pris:  Klik her