The Best of Life – Kursus på Osho Risk
Varighed: 3 dage
DATO: Torsdag den 1. oktober – søndag den 4. oktober 2020
Lær at være god ved din krop og din sjæl med god mad, fysiske øvelser og meditation i inspirerende omgivelser!
Du kan få en ny kvalitet i din dagligdag, du kan få en ny måde at lave mad på og at spise din mad på i løbet af disse tre dage. Du lærer at lave lækker vegetarisk mad på en nem måde. Du lærer enkle og vældig effektive øvelser til at holde kroppen sund og smidig, gode opmærksomhedsteknikker, der hjælper dig til at se dine vaner og let og ubesværet at droppe det, du vil, og få det, du ønsker dig ind i dit liv.
Dagen starter med Osho Dynamic Meditation, en fysisk aktiv, udrensende og energigivende meditationsteknik efterfulgt at en overdådig vegetarisk morgenbuffet. Formiddagstimerne indeholder meditation, opmærksomhedsøvelser og undervisning i De fem tibetanere og andre favoritter, øvelser, der holder kroppen sund og fleksibel.
Om eftermiddagen lærer du at lave sund og nærende vegetarisk mad og du får grundlæggende viden om ernæring
Vi kommer til at se på vores holdninger til det at lave mad og at spise med det formål at højne vores livskvalitet. Og måske bedst af alt: Du kan tage inspirationen og alt, du lærer, med dig hjem og fortsætte der.
Du lærer det grundlæggende ved vegetarisk madlavning såsom:
- Grundlæggende principper for brug af krydderier og urter
- Det rigtige grundlag for at lave alle slags gryderetter
- Hvordan man blender en tyk pasta som f.eks. pesto til brug i alle retter
- Hvordan man laver sprøde crackers og andet brød af en enkel dej
- Hemmeligheden bag det at kombinere smag, fylde, balance og ernæring
Du inviteres til at sige farvel til:
- Vaner med at spise for meget, for lidt, for sent eller for hurtigt
- Rutinemadlavning, der bliver til hurtig, kedelig mad
- At undgå ‘ubehagelige’ opgaver, såsom at gøre grønsager i stand, vaske op, rydde op i køkkenet
Du inviteres til at sige goddag til:
- En ny kvalitet af tilstedeværelse i dit liv – måske ikke mindst i forbindelse med mad og madlavning
- Sundere vaner, der fører til højere livskvalitet
- Nogle inspirerende dage i godt selskab – en lang weekend i både ro og rigdom
Dette kursus handler om, hvordan vi kan omfavne og rumme alt i vores liv. Også maden og madlavningen. Så vi kan transformere almindelige, dagligdags situationer med kreativitet, glæde og opmærksomhed.
Kursusinformation
Hvor: Kurset afholdes på Osho Risk i Jylland, Læs om og se billeder fra Osho Risk her.
Sprog: Kurset foregår på et let forståeligt engelsk med mulighed for oversættelse til dansk.
Tid: Torsdag kl. 20:30 – søndag kl. 16
Pris: 1995,- kr. plus ophold (se oshorisk.dk her)
Tilmelding og spørgsmål: mail til inger@ingerplanch.dk eller sms til 2992 3007