x – Meditation – dybt nærende ingenting

En-dags meditationskursus:

Meditation er det letteste af alt. Det er det rene ingenting. Meditation er at være nu. Meditation er at være afslappet, opmærksom og uden nogen bedømmende tanker. Men vi er så vant til at være beskæftiget med aktivitet og tanker uden afbrud, at det føles svært at vende opmærksomheden ind bagved alle tankerne. At være, helt i ro. Bare at VÆRE.

Og ingenting – ingenting? Vi er så vant til, at det gælder om ‘mere, mere, mere’. Men meditation er faktisk den bedste måde at få mere på: Jo mere, vi er til stede i nuet, jo mere oplever vi det, jo rigere bliver livet.

På denne kursusdag vil du lære, hvordan du bringer mere tilstedeværelse, NÆRVÆR, ind i dit liv, i din dagligdag. Flere teknikker, som du selv kan fortsætte med at bruge, vil blive grundigt forklaret og afprøvet.

Individuel undervisning i meditation:

Jeg tilbyder også individuel undervisning i meditation. En times instruktion vil gøre dig i stand til at starte på egen hånd derhjemme og komme igen til coaching efter behov.

Du vil få vejledning i, hvordan du finder dit indre ‘hjem’, et sted i dyb ro.

Kontakt mig for nærmere aftale.